Akivernes Dag – 12. november 2022

Lørdag 12. november kl. 10 – 16 inviterer Gråsten Lokalhistoriske Arkiv indenfor til en hyggelig dag. Du kan se og høre om vores udstillinger, eller du kan grave lidt i din slægts historie, hvor du på arkivet bl.a. har adgang til:

  • Stor billedsamling med billeder: hvordan så huset ud i gamle dage
  • Omkring 100 hyldemeter arkivalier med oplysninger om foreninger, virksomheder og personer gennem de sidste mange år, kan måske give lidt mere kød på din slægtshistorie.
  • Stor avis- og avisudklipssamling: omtaler af mærkedage og begivenheder, store som små
  • Mediastream.dk – det er gamle aviser online, f.eks. Hejmdal og Dannevirke.

Måske har du selv nogle oplysninger eller noget du vil bidrage med til arkivets samlinger, det kan være billeder, gamle papirer eller hændelser du kender til, så er du velkommen til at tage det med…

Aktuelt har vi udstillinger med:

Keramiker Frede Bonefeld arbejder, mange flotte og varierede stentøjsting

Børnetegninger fra Æblefesten

Sjove og spændende ting vi har modtaget

Du har også mulighed for at høre mere om Arkivets arbejde og stille spørgsmål om dit eget lokalområde.

Gråsten Lokalhistoriske Arkiv har igennem mange år – lige siden 1975 – modtaget en stor mængde fotos, papir materiale og genstande fra både lokale samlere, virksomheder, foreninger og privatpersoner.

Arbejdet med at digitalisere materialet er vi kommet så langt med nu, at der på det landsdækkende http://www.arkiv.dk findes knapt 8000 registreringer fra Gråsten og de omkringliggende sogne.

Desuden opbevarer arkivet en stor del materiale, som ikke er offentliggjort, men som vi er i fuldgang med at digitalisere.

Sæt X i kalenderen den 12. nov. kl. 10-16. Ses vi?

Gråsten Lokalhistoriske Arkiv

Nygade 14, 6300 Gråsten

www.graastenarkiv.dk