Generalforsamling -24.4.2019

24. april kl. 19:00
på “Det Gamle Rådhus”.

Der er tradition for, at Historisk Forening for Graasten By og Egn afholder et foredrag i forbindelse med generalforsamlingen. Det er også tilfældet i år. Foreningen har, når det gjaldt afholdelse af generalforsamling, skiftet mellem forskellige steder i den gamle Gråsten kommune, og i år er turen kommet til det gamle rådhus. Foredraget, der afholdes i forbindelse med generalforsamlingen, handler altid om det sted, det foregår. Så i år kan man høre om rådhusets historie. Det er arkivet ved arkivleder Else Egholm, der fortæller og viser billeder af bl.a. det gamle sognerådskontor i Ringgade og Kraags hotel på torvet, der blev købt af kommunen, fordi de ville bygge rådhus der, ja hele historien om rådhusbyggeriet og indvielsen af rådhuset kommer med. Alle er velkomne til at høre foredraget, som starter kl. 19 onsdag d. 24. april. Efter foredraget afholdes generalforsamling efter vedtægterne.