Foreningernes dag i Ahlmannsparken

“Historisk Forening for Graasten By og Egn” og “Gråsten Lokalhistoriske Arkiv” deltager i Foreningernes dag, så kom og besøg os i Ahlmannsparken lørdag den 31. august 2024 fra kl. 10-14.

Plakat til Foreningsdag 2024
Plakat til Foreningsdag 2024

Vi har vores Havneudstilling med, så har du ikke fået den set, så er det absolut sidste chance. Så har vi også en mappe med billeder fra Gråsten og Omegns Folkeblad fra sidste halvdel af 1990’erne, hvor vi gerne vil have hjælp til at fortælle os hvem, hvor, hvornår og i hvilken anledning billederne er taget.

I dagens anledning sælger vi Årsskrifter og forskellige bøger udgivet af foreningen, og så har vi et godt tilbud på de 2 Gråstenbøger:

De 2 bøger om Gråsten
De 2 bøger om Gråsten

Køb både Poul Andersens bog “Graasten – et slot og et sogn” og “Gråsten – en kommune under forandring” for kun kr. 100,- …. normalprisen er kr. 200,-

Ønsker du at blive medlem af foreningen, så kan det også lade sig gøre – medlemskab for resten af året koster kun kr. 60,-. For dette får du en lille velkomstpakke og til november det spritnye Årsskrift. Desuden giver medlemskab adgang til to foredrag i efteråret.

Skriv en kommentar