Arrangementer igennem 2014

Onsdag den 19. november 2014 kl. 19:30
Efterårsmøde i Ahlmannsparken

På mødet får medlemmerne som sædvanlig udleveret Årsskriftet, der har mange fine artikler.
Bagefter fortæller Jørgen Hansen fra Nydamselskabet om Nydambåden.
Han kommer ind på den historiske situation i Sundeved fra år 1 til 500 e. kr. der førte til ofringen af Nydambåden. Han fortæller også om udgravningen af Nydambåden i 1863 og om udgravningerne 1989-1999. Sidst, men ikke mindst, om Nydamselskabets bygning af en nøjagtig kopi af Nydambåden. Kopien blev i august 2013, 150 år efter opdagelsen af båden, søsat ved en højtidelig ceremoni.

Der er gratis adgang til foredraget for medlemmer, ikke medlemmer 30 kr.Tirsdag den 8. april 2014 kl. 19:00 – på Gråsten Landbrugsskole i Foredragssalen.

Historien om storkansler Frederik Ahlefeldt til Søgård, Gråsten og Tranekær

Lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær Slot fortæller om sin berømte forfader storkansler Frederik Ahlefeldt. Frederik Ahlefeldt startede sin karriere som krigsfører, giftede sig ind i Rantzau familien og steg i dronningens gunst. Han samlede slægten Ahlefeldts besiddelser, byggede det prægtige Gråsten Slot, der brændte i 1757 og fik derudover Tranekær Len på Langeland af kongen. Han endte sine dage som storkansler, hvilket svarer til premierminister i dag.

I samarbejde mellem Historisk Forening for Graasten By og Egn, Ældre Sagen Gråsten og Biblioteket afholdes foredraget tirsdag d.8. april kl. 19 på Gråsten Landbrugsskole, i Foredragssalen. Entré 75 kr. inkl. kaffe og kage.
(Den tidligere udmeldte dato d. 10.4. er ændret til d.8.4.)

Billetter købes før foredraget på www.biblioteket.sonderborg.dk eller direkte på bibliotekerne.

Arr. Biblioteket, Ældresagen og Historisk Forening

Torsdag den 3. april 2014 kl. 19:00
på “Det Lille Teater”, Ladegårdskov
Generalforsamling

Bagefter hører vi om Ladegårdskov skole og “Det Lille Teater”