Udflugt – Kør-selv-tur til Nydam – 10. Maj 2025

For ca 1700 år siden blev en stor krigsbåd sænket i Nydam mose efter et slag. Båden blev fundet igen i 1863 og står nu  på Gottorp Slot i Slesvig. En kopi af båden kan ses i Sottrupskov, fordi man i 2001 besluttede at danne Nydambådens Laug. Man arbejdede intenst med at rekonstruere båden, og denne blev søsat i 2013. Senere byggede man et bådehus til at opbevare den om vinteren.

Nu har man mulighed for lørdag d. 10. maj at høre hele historien om begivenhederne, da båden blev sænket i mosen, om udgravningerne og kampen mellem danskerne og tyskerne om at beholde båden, og arbejdet med rekonstruktionen. 

Historisk Forening indbyder nemlig til en kør-selv-tur, med start d. 10.5. kl 13 fra parkeringspladsen bag den gamle Kro i Gråsten. Her fordeler man sig i bilerne, og vi håber, at man kan hjælpe hinanden og tage dem med, der ikke selv har mulighed for at køre. Turen går via Nørremølle til Sottrupskovvej 27 A, hvor parkeringspladsen er. Vi samles i formidlingshuset, hører historien og drikker kaffe med kage til. Vi får også mulighed for at se bådehuset og båden.TILMELDING NØDVENDIG senest d. 6. maj til Lone Jørgensen: Mail: loke30@outlook.dkeller mobil 27 99 98 46.

Alt dette koster pr. person 50 kr, som kan betales via MobilPay 783049, mrk. Nydam, eller personligt i arkivets åbningstider. Der er begrænsning på antal gæster, så det er først til mølle.

Besøg Nydam – Nydamselskabet

Nydambåden

Skriv en kommentar