Vi er gået i barndom på Arkivet! Under Torvedage inviterer vi indenfor på Nygade 14 i Gråsten, hvor du kan prøve nogle af de gamle lege fra før skærmenes tid.
Du kan male på grå sten, spille kryds og bolle, spille bold op ad en mur, kaste med ærteposer — og hinke en tur på gaden, ligesom farmor gjorde.
Åbningstider
Fredag den 31. juli kl. 10–16
Lørdag den 1. august kl. 10–13
Tilbud på bøger
I dagens anledning sælger vi:
· “Gråsten — et slot og et sogn” og “Gråsten — en kommune under forandring 1970–2007” — samlet for kun 100 kr.
· “En skole og et hjem gennem hundrede år — Gråsten Landbrugsskole” — 100 kr.
Og så er der en kop kaffe eller te til dem, der trænger.
Alle er velkomne — fri entré.
Gråsten Lokalhistoriske Arkiv · Historisk Forening for Graasten By & Egn
