Hvert år uddeler den uafhængige genbrugsbutik, Hørup Genbrug, deres overskud til forskellige foreninger og andre velgørende organisationer. Vi søgte Hørup Genbrug, om at få del i uddelingen af deres overskud i år, og vi fik tildelt et beløb på 7.300kr. Arkivet har en del smalfilm liggende, både Normal 8 og Super 8, det er film fra hovedsageligt 1960erne, som vi gerne vil have digitaliseret, så flere kan få glæde af dem. Vi har nu fået anskaffet en maskine der kan digitaliserer vores smalfilm, samt en bærbar, der skal bruges til at styre vores scannere og lave video-redigering af de gamle smalfilm. Vi er utroligt glade for donationen fra Hørup Genbrug, tak for det!
Se en lille film herunder…
Ringridning i Gråsten 1959, Kongefamilien bader ved Dynt, Kongemodtagelse Gråsten 1962.