Der havde allerede i årene efter 1820, været tanker om at få et apotek til Gråsten. Flere Farmaceuter, både fra Flensborg og Sønderborg, søgte om tilladelse til at etablere et apotek i byen, enten som selvstændigt eller som et filial-apotek.
Den førende person i Gråsten dengang var Hertug Christian August af Augustenborgs, Hofråd Thomas Thomsen, ham der i 1816 byggede Palæet.
Hofråd Thomsen gik varmt ind for ideen om et Apotek, og redegjorde i et længere indlæg til Hofmedicus Henrici om den betydning, et apotek ville have for Gråsten og oplandet.
Han omtaler, at der i en omkreds på to mil omkring Gråsten, ikke er berøring med hverken Flensborg eller Sønderborg. Ligesom der i både Egernsund og Iller er beskæftiget mere end 200 arbejderfamilier ved de derværende teglværker.
Thomsen omtaler også tilstedeværelsen af Hertugfamilien på Gråsten Slot og at Gråsten er sæde for egnens Ret. Også Hertug Christian August af Augustenborg, interesserede sig for sagen, og gør i sin indstilling til kongen i 1828 opmærksom på, at Gråsten i 1 års tid, har haft en praktiserende læge ”med en betydelig praksis”. Denne kendsgerning har spillet en betydelig rolle i regeringens overvejelser, for en praktiserende læge på stedet var en nødvendig forudsætning for oprettelse af et apotek. Lægen skulle nemlig føre tilsyn med apoteket.
Ifølge et avisudklip, har hertugen været særlig apotekerinteresseret, idet han allerede i 1877, havde oprettet apoteket i Augustenborg, der i det første år blev drevet som en filial af Løveapoteket i Flensborg. Den 4. november 1828 udsteder kongen, Frederik VI, en tilladelse til hertugen, at han må drive apotek ”efter gældende regler”. Hertugen er bevillingshaveren og apoteket ”hertugeligt apotek”, og hertugens ejendom.
Indtil 1831 drev Hertugen apoteket for egen regning, og lod det bestyre af en Cand. pharm. ved navn Samuel Frederik Grove, der senere blev apoteker i Frederikssted på Sct. Croix.
Hertugen besluttede, at drive apoteket i den bygning, hvor det har haft til huse indtil 1978. Huset var opført i begyndelsen af 17-hundrede tallet som kro, hvorfor vejen kaldtes Krobjerget. I 1830 købte hertugen bygningen af krokonen, enken efter kromand Samuel Kruckau. Bygningen var stor nok til at rumme såvel apotek som bolig for en apoteker. Den førnævnte Samuel Frederik Grove stod for indretningen af apoteket.
Nu kom vejen til at hedde Apotekerbakken.
Apoteker Lorenz Henningsen, apoteker fra 1831 til 1866
I 1831 besluttede hertugen at bortforpagte apoteket. Blandt ansøgerne var det en ung farmaceut, Lorenz Henningsen, der bød mest, og han blev Gråstens første apoteker fra 1831 – 1866. Lorenz Henningsen blev født i Sønderborg i 1803, og havde fået sin farmaceutiske uddannelse i Kiel. Forpagtningsaftalen skulle gælde i 20 år, det bestemtes at den årlige afgift skulle være 400 Rdl-courant de første 5 år, og stige med 100 de næste 5 år og de sidste 10 år skulle betales 600 Rdl-courant.
Ved kontraktens udløb i 1851 blev den forlænget med 15 år til Sct. Hansdag i 1866.
Efter 3-års krigen, gik de hertugelige besiddelser ved et patent af 2. marts over til den danske krone, skulle Henningsen nu svare afgift til den danske stat.
Lorenz Henningsens søn, Valdemar Gustav Adolph Henningsen, var i 1866 blevet apoteker i Gråsten. Han skulle have overtaget apoteket efter nedenstående lov af 1863.
Den danske rigsdag vedtog i 1863 en lov, der bestod af 2. paragraffer, og denne bemyndigede finansministeriet til at ”afhænde det under de graastenske besiddelser hørende Apothek i Flækken Graasten”. Regeringen i København ved næste udløb af forpagtningskontrakten, i lighed med beslægtede tilfælde, sælge bygning og koncession til den mand der drev apoteket, ”såfremt den danske stats interesser herved blev tilgodeset”.
I mellemtiden havde vi haft krigen i 1864, og apoteket blev af den preussiske regering betragtet som et ”regeringsapotek”.
Af den grund, og fordi V.G.A. Henningsen efter eget udsagn ”ikke kunne være der som dansksindet”, fratrådte han som apoteket Sct. Hansdag 1872.
Han flyttede til København, hvor han fik ansættelse ved Carlsberg Bryggerierne og senere avancerede til direktør. Den gamle apoteker, L. Henningsen, døde i 1871.
I 1848, under 3-års krigen, måtte apoteket tjene som lazaret, og apotekeren og hans familie måtte i 6 uger nøjes med kun et rum. Da kampen gik løs ved Dybbøl , skete der det, at en dansk kanonkugle slog ned i apotekets gård. Der fortælles, at apoteker Henningsen straks hældte vand på den farlige tingest, og derved forhindrede at der skete skade. Kuglen lod han indmure i muren, hvor den sidder den dag i dag.
Nu fulgte en tid med skiftende apotekere. I 1872 solgte den preussiske regering til apoteket Adolf Peter Friedrich Holtermann. Han drev apoteket til 1879.
Det blev købt af Christian Ivar Wäger, Haderslev for 95.000 RM.
5 år senere overtog apoteker Andreas Georg Petersen fra Husum apoteket.
Allerede i 1879 overdrog han apoteket til Hans Jacob Christian Witt.
Han havde ingen børn, så han solgte apoteket til Rudolf Carstens den 1. juli 1918.
Rudolf Carstens følte sig som tysksindet, og det kan være medvirkende til, at han forlod Gråsten i 1926 og flyttede tilbage til sin og hustruens hjemby, Husum, hvor han overtog et andet apotek.
Se billeder fra omkring 1920 fra apoteket: https://arkiv.dk/vis/3454475
Der er desværre ikke gemt ret meget fra denne tid, men en ”Giftbog” fra Rudolf Carstens tid har vi i 2000 modtaget fra Rigsarkivet i Aabenraa.
Nu kommer vi så til Asmus Philip Jürgensen, en Gråstener-dreng, søn af farver Asmus Philip Jürgensen, og således en brorsøn til Rigsarkivar A.D. Jørgensen.
Asmus Philip Jürgensen havde været discipel på Gråsten apotek. Han havde efter sin farmaceutiske uddannelse en overgang været indehaver af Toftlund apotek.
Han fik kun lov at virke som apoteker i kort tid, i det han pludselig døde den 3. nov. 1927, ramt af et hjerteslag. Han nåede dog lige at blive medlem af Danmarks Apothekerforening.
Hans hustru døde som 76-årig i 1961. Ægtefællerne blev begravet på Adsbøl kirkegård.
Efter Jürgensen fulgte 1. april 1928 apoteker Anders Christian Andersen. Han kom fra apoteket i Jels, hvor han havde været apoteker fra kort før genforeningen.
I Andersens tid blev apoteket i 1941 ramt af en voldsom brand. Det lykkedes dog at redde selve apotekslokalerne, men hele tagetagen og privatboligen blev raseret.
Ved genopbygningen blev husets gamle stil bevaret, men det blev udbygget med en mansard, hvorved der skabtes mulighed for udvidelse af apotekets lokaler og lagerrum.
Efter A. C. Andersen fulgte i 1951 hans søn, apoteker Axel Kaj Andersen. Han havde været ansat som provisor på apoteket fra 1933. Han har således haft sit virke på Gråsten apotek i tæt ved 50 år. Han blev værdifuldt støttet af sin hustru Fritze Andersen, der var farmaceutisk leder af receptekspeditionen.
Axel K. Andersen var født i Mariager og valgte som sin far farmacien som løbebane. Læretiden fandt sted på Jels Apotek, hvorefter fulgte ansættelse på et apotek i Chicago. Efter hjemkomsten fortsatte han studierne på Danmarks Farmaceutiske Højskole i København, hvor han sluttede med kandidateksamen i 1933. Efter 3 år som provisor på Glostrup Apotek, vendte han tilbage Gråsten. I 1951 overtog han Gråsten Apotek efter sin far. Samme år flyttedes indgangen i gavlen til ejendommens sydside, der indrettedes vindfang, officinet blev omordnet og forsynet med nyt inventar. I 1963 udvidede man recepturen med en tilbygning på ca. 22 m2. Axel Andersen drev Apoteket frem til sin pensionering i 1977.
Axel K. Andersen døde i 2000, 94 år gammel. Fritze Andersen døde i 2010.
Se et lille udvalg af receptkonvolutter fra Gråsten Apotek: https://arkiv.dk/vis/3490136
Siden 1830 havde Gråsten Apotek haft til huse på Slotsbakken 8. Hertugen havde i sin tid forordnet, at det ikke måtte flyttes fra den for ham bekvemmelige beliggenhed, så det var en gammel tradition, der skulle brydes, hvis det skulle flyttes.
Men i 1977 solgte Axel K. Andersen apoteket til Henrik Højmark, og den nye ejer ønskede at bygge nyt på Alnor næs og var så heldig, at kunne erhverve den sidste ledige grund i Ulsnæs-centret. Han fik i januar 1978 skøde på ca. 1400 m2.
Apoteker Henrik Højmark havde fået bevilling 31. 3. 1977 til Gråsten Apotek, og overtog det 1. 5. 1977. Den 1. 8. 77 blev Broager apotek tillagt som filial.
Henrik Højmark havde været discipel på Tønder apotek, 15. 12. 1949, exam. pharm. i 1952, cand. pharm. okt. 1955. Efter stillinger på apotekerne i Rødby, Herlev og soldatertid fra 11. 5. 1956 til 14. 9. 1957. Fik han igen ansættelse på apotekerne i Brædstrup, Fåborg og sidst i Ribe i årene 1957 til 1977, hvor han overtog Gråsten apotek, som han drev indtil august 2000.
Ralf Ernst har drevet apoteket indtil sommeren 2024
I august 2000 overtog en ung Ralf M. Ernst apoteket efter Højmark.
I overtagelses gave modtog han en hvid krukke med låg, som hans forgænger, H. Højmark, havde fået af A. Andersen.
Fra 2024 er det Shafiq Farsad der driver apoteket i Gråsten.